Fredag d. 2. august.

Så kom dagen, vi skulle af sted på bryllupsrejse!

Vi fik pakket vores ting, nusset missen farvel (det tog længe) og Mette kom og hentede os.

I lufthavnen ventede vi et kort stykke tid, hvorefter kursen blev sat mod København. Her spiste vi frokost, og shoppede lidt, inden turen gik videre til Zürich.

I Zürich checkede vi ind hos South African Airways. De kunne ikke give os vores pladser endnu, men vi skulle blot komme til boardingen. Så vi fordrev et par timer i lufthavnen. Gab!

Endelig blev det tid til at boarde, men i gaten kunne de ikke give os pladser ved siden af hinanden. Vi lod os spise af med en forklaring om, at personalet i flyet kunne rette det; men nej. Inde i flyet kunne (ville) de heller ikke gøre noget, så vi kom til at sidde hver for sig. Efter starten var der trods alt en venlig sjæl, der ville bytte, så vi i de mindste kom til at sidde bag ved hinanden. Christina fik en meget ivrig yngre franskmand til siddemand, som både fyldte og snakkede hele turen. Det var heller ikke meget, vi fik sovet på turen. Men vi kom da frem til Johannesburg

.

Lørdag d. 3. august.

I Johannesburg skulle vi hente vores bagage og checke den ind til den sidste indenrigs strækning til Phalaborwa. Vi synes ikke helt lufthavnspersonalet havde check på, hvad de lavede: de var lidt forvirrede, og vi var bange for, at vi igen ikke kom til at sidde ved siden af hinanden. Men det kom vi til, og det eneste vi var lidt bekymrede for, var, at de tilsyneladende ikke skiftede vores bagagelabels. Men det tænkte vi, de nok havde styr på.

Herefter fik vi en dejlig morgenmad. Omeletter med fyld og dejlig frisk appelsin- henh. jordbærjuice. Så gik vi hen til gaten og ventede. Og ventede. Christina fik en lille bitte lur i Rasmus’ skød, og så ventede vi lidt længere. Men endelig skulle vi af sted.

Flyet var et lille 27-personers Jetstream 2; og Christina var ikke helt tryg ved det. Men efter en lidt rystende start, fik vi en flot tur hen over det sydafrikanske landskab. Så kom vi til den flotteste lille flyveplads. Rigtig afrikansk stil. Selv toiletterne var vældig specielle, med ret alternative håndvaske. En stor stenplade med huller i, og når man drejede på et lille stenhåndtag, kom der vand op af hullerne, man så kunne skylle hænderne i.

Christina skulle sammen med hende, der hentede os (Charlotte), hente bagagen. Men vores var der ikke! Charlotte forhørte sig, men nej: de havde ikke mere med. Ak, den måtte være strandet i Johannesburg (forhåbentligt!) Nå, Charlotte tog det hele i stiv arm. Det var prøvet før. Så vi fik efterlyst bagagen.

På vej til campen kørte vi omkring et shoppingcenter og fik købt de mest nødvendige ting: undertøj, strømper, shampoo og barbergrej. Så gik turen ellers til Nyati. Først en halv time på meget bulet landevej med 120 km/t. Dernæst gik den af grusvej ind til campens område Vi fik set forskellige dyr: Waterbuck og et-eller-andet, vi ikke lige fangede.

Så kom vi til campen. Hele personalet stod linet op for at modtage os, og vi hilste pænt på dem.

Så blev vi vist til vores hytte (chalet), som er utrolig lækker med en skøn udsigt over floden.

Så blev det til frokost. Vi hilste på de andre gæster, og de virkede alle rigtigt flinke. Det er længe siden vi har fået så lækkert et frokostbord. Gapacho, lasagne, stegte kartofler, ørred, scottish roast, salat og hjemmelavet brød. Efter at vi havde stoppet os, holdt campens daglige leder, Søren, et velkomstmøde for os nye. Vi fik meldt os til nogle af ugens aktiviteter. Så ringede Christina hjem til sin far, for at få lidt styr på forsikringen (da vi selvfølgelig ikke havde fået alle forsikringspapirerne med – det sker jo altid kun for naboen). Christinas far kunne dog ikke få fat på forsikringsmanden, så vi købte det safariudstyr, vi mente var nødvendigt.

Så slappede vi lidt af, fik et bad og pakkede vores få ejendele ud. Pludselig kom en tjenestepige løbende og sagde, der var elefanter ved floden. Vi greb kameraet og skyndte os derud. Vi fik et glimt af dem, men inden Rasmus fik styr på kameraets mange finesser (der var jo mørkt), var ”fantusserne” væk.

Før middagen var der cocktails på terrassen. Da vi nød champagnen, kom alle tjenestepigerne ind og sang afrikanske sange for os. De kastede blomster på os og det andet nygifte par, og sang om os. Vi fik begge en flot buket blomster.

Det blev tid til aftensmad. Tre retter udsøgt mad og kaffe, serveret med lækre sydafrikanske vine og likør. Men da vi ikke havde fået sovet meget dagen inden, holdt vi ikke længe, og vi måtte hjem og i seng. Vi blev fulgt hjem af en tjenestepige og en ranger, tjenestepigen bar vores blomster, og rangeren holdt øje med vilde dyr. Da vi kom ind, var der redt op i sengen, og der stod en flaske champagne til os.

Vi var dog for trætte til at nyde den, og efter at have skrevet dagbog, lagde vi os til at sove.

Søndag d. 4. august.

Efter en god, men kort nats søvn, hvor vi sov som to små sten, blev vi vækket kl. 6.30, da vi skulle på bushwalk. Vi fik en hurtig kop kaffe på terrassen, inden vi gik ned til floden. Der var ikke mange dyr, men vi så da næsen af et par flodheste. Vi fik også udpeget nogle dyrespor, bl.a. løve og elefant. Vi fik også et par fortællinger om plantelivet.

Tilbage på campen slappede vi af, inden der blev serveret morgenmad kl. 9. Så kom Søren og sagde, at vi skulle ud og se nogle dyr blive indfanget. Men vi kom desværre for sent, de var blevet færdige fem minutter før, vi kom. Vi fik dog set boma’en, som de brugte til indfangningen. På tilbagevejen fik en af de andre gæster pludselig øje på elefanter. Søren kørte ind til dem, og vi fik nogle rigtigt gode billeder. Vi så også zebraer og impalaer, samt den afrikanske udgave af perlehøns.

Tilbage i campen fik vi en lille formiddagslur inden frokosten. Efter frokost gik turen til Tshukudu, hvor vi skulle på dag- og natsafari. Vi fik set en masse dyr, og Christina synes nogle gange, at dem kom faretruende tæt på bilen, og hun var ikke den eneste. Det store håb, var jo at se ”The Big Five”: elefant, bøffel, løve, leopard og næsehorn. Men vi så kun ”The Big Three”: Elefant, bøffel og næsehorn. Kattene ser vi forhåbentligt senere. Vi spiste aftensmad på en lodge i området. Her smagte vi blandt andet impala-ragout, hvilket smagte ok. Herefter kørte vi tilbage til Nyati, hvor vores kufferter endelig var kommet. Den ene var dog brudt op, og vores videokamera manglede desværre. Øv, øv, men det er der jo ikke noget at gøre ved, og forsikringen dækker vel?

Da vi var ved at pakke ud, hørte vi lyde udefra. Der var raslen ved et træ ved siden af hytten. Vi tror, det var elefanter, men fik aldrig syn for sagen, da lommelygten manglede strøm. Lidt senere gik vi i seng.

Mandag d. 5. august.

Vi stod op ved 8.30-tiden. Kl. 9 var der morgenmad. Vi fik at vide, at hvis vi ville se dyreindfangning, skulle vi være klar kl. 9.45. Men da Christina havde ondt i maven, sprang vi over. Denne mavepine var så starten på 24 timers helvede for Christina. Vi skal nok spare jer for detaljerne, men resten af dagen foregik i sengen og på toilettet for Christinas vedkommende. Som den søde ægtemand Rasmus er, passede han Christina og holdt hendes hår, når hun kastede op.

Rasmus gik alene til aftensmad, og tog yoghurt med bananer med til Christina.

Tirsdag d. 6. august.

I dag skulle vi have været til Kruger på safari.  Men Christinas mave gjorde stadig ondt, så vi blev hjemme i stedet. Vi brugte tiden på at kigge ud over floden, og kiggede i kikkert efter dyr. Vi så dog ikke nogen. Vi fodrede også aber med frugt. Vi startede med at give en banan til en abe, og vupti var der tyve. Da vi ikke havde mere frugt, gik vi ind i hytten igen for at se de billeder, vi havde taget af aberne. De var ikke helt tilfredse med, at der ikke var mere mad, så de sad og kiggede ind af netdøren et stykke tid, inden de gik.

Aftensmaden blev indtaget i bomaen, og Rasmus så sit livs største bøf. Christina skulle bare have pasta, men da hun så den lækre t-bone steak, kunne hun godt klemme lidt af den ned. Efter middagen under kaffen undeholdt personalet med afrikanske sange og dans. Det var meget underholdende. Selv den stilfærdige kok, Peterson, dansede med. Da de var færdige gik vi hjem i seng.

Onsdag d. 7. august.

I dag blev vi vækket allerede kl. 05.00, da vi skulle på bådsafari og vi skulle lige en tur omkring politistationen og få ordnet papirerne vedrørende det stjålne videokamera.

Bådsafarien foregik på en lille pram og vi var kun 5 gæster. Det var noget koldt, så vi gjorde os ikke de store forhåbninger om at se mange dyr, da de ikke kommer  ned til floden hvis det er meget koldt. Men vi fik da set en masse dyr i de 3 timer turen varede. Vi så en masse forskellige fugle, som vores guide kunne fortælle meget om. Endvidere så  vi giraffer, bøfler, flodheste, krokodiller i massevis, øgler og en enkelt waterbuck. Vi så også en rockrabbit, som var en slags marsvin der lignede en lille sten.

Da vi skulle tilbage fra turen, var vi omkring og hente dem, der havde været ude og spille golf, så vi fik også set den flotte bane. Vi var også omkring lufthavnen for at hente en PIR-rapport, som skal bruges både i forbindelse med forsinkelsen på vores bagage og tyveriet af vores videokamera.

Tilbage i campen spiste vi frokost og ellers stod den på afslapning resten af eftermiddagen. Vi fik også snakket med Trine, vores kattepasser, og hørte at vores kat havde det godt.

Efter aftensmaden, gik vi hjem, Eller det vil sige vi blev fulgt hjem og vi hørte elefanter lige i nærheden. Vi gik tidligt i seng, da vi skal op kl. 05.00 igen i morgen. 

Torsdag d. 8 august.

Igen blev vi vækket kl. 5 om morgenen. Det er ved at være lidt hårdt! I dag skulle vi på tur til Drakensbjergene. Efter morgenmaden kørte vi ud til hovedvejen i game drivere, hvor vores bus stod og ventede. Campens egen bus var til reparation, så vi måtte nøjes med en lejet. Sæderne var meget små, men vi klemte os ned. Og af sted gik det.

Først standsede vi ved et Baobab-træ. Det var 700 år gammelt, men kunne blive 3-4.000 år gammelt! Historien fortalte, at hvis man gik højre om det, fik man et bedre sexliv; men Christina mente ikke, det var nødvendigt.

Bagefter gik det af sted op i bjergene. Vi skulle op til Echo Caverns. Det var et stort hulesystem, vi skulle ned igennem. Det var rigtigt flot, men lidt mange mennesker.

Turen gik videre til Bourke’s Luck Potholes, et sted hvor sorgens og glædens floder møder hinanden. Floderne har skåret sig dybt ned i klippegrunden, og man går på broer hen over de dybe kløfter, hvor man kan se floden løbe nede i bunden. Det var utroligt smukt, og vi fik taget en masse billeder. Der var også mulighed for at købe souvenirs i nogle boder, så vi fik shoppet lidt. Da vi kom tilbage, var der rettet fornemt an til frokost: hvide duge, porcelæn og krystal. Maden var også rigtigt lækker.

Til sidst skulle vi til Blyde River Canyon, hvor vi fik en fantastisk udsigt. Canyon’en er verdens tredje største, og man kan virkelig fornemme, at man er rigtigt højt oppe, når man står og kigger ned. Igen fik vi selvfølgelig taget en forfærdelig masse billeder.

Efter lidt mere souvernir-shopping, gik turen hjemad. Hjemme på campen, fik vi en middagslur, inden vi skulle spise i Boma’en. Her var der igen lækker grill-mad og underholding af personalet. Da Rasmus havde fået kaffe gik vi hjem i seng.

Fredag d. 9. august.

Klokken var igen alt for tidligt, da vi blev vækket: 4.45. Vi skulle ud og ”walk with the animals” i Tshukudu. Vi sad og ventede lidt tid med en kop kaffe og en muffin, før bilen var klar. I dag var vi kun fire, der skulle af sted, så vi tog en af de små biler. Der var dog også to af personalet, der skulle til Hoitspruit, så de lå i ladet. Vi havde lidt ondt af dem, for det må have ret koldt at ligge der, når der blev kørt 140 km/t.

Men vi kom til Tshukudu, hvor Savannah, en tam gepard, lå og ventede på os. Elefanten, Timba, kom også lidt senere, og så var vi klar til at gå. Sammen med guiderne og lidt flere gæster gik vi ned mod et vandhul. Her stod fire vilde næsehorn sammen med Timba, der var gået i forvejen. Vi stod længe og kiggede på dyrene, mens guiden fortalte Timba og Savannah’s historier.

Så gik vi videre og så en masse dyrespor, blandt andet zebra og næsehorn. Vi så også huller med løvemyre og abeedderkop. Så kom dagens højdepunkt: tamme dyrebørn. I en have havde de en løveunge på ca. to måneder, en leopardunge og en ung ceval, som vi måtte kæle for og lege med. Der var selvfølgelig en tysker, der ikke kunne finde ud af, så han fik hidset løveungen op, så vi var nødt til at gå tidligt. Men inden da fik vi taget nogle gode billeder og kælet for dyrene. Da Rasmus ville kæle lidt for leoparden, blev den lidt for legesyg og bed ham i brystkassen, men den hoppede ned igen, da den fik et slag over snuden; så der skete ikke andet, end at han fik et lille mærke og en god historie. et nyt par. De var fra Israel, men det viste sig hurtigt, at manden var dansk. Efter frokost trænede vi golf. Golftræneren øvede lidt med os, han var utroligt flink og meget tålmodig. Det lykkedes ham trods alt at lære os noget, og vi fik skudt et par ok bolde. Så tog vi tilbage til vores hytte for at hente en jakke inden vi skulle på sundowner. Det var kun os to og en chauffør, så det var en rigtig hyggelig tur. Vi så dog kun nogle impalaer og et par water-bucks, men solnedgangen var smuk og det var selskabet også.

Da vi kom hjem fik vi sorteret et par billeder og skrevet postkortene færdig, inden vi skulle spise aftensmad. Lækker mad som sædvanlig, og kokken havde fint klaret at lave kosher mad til det israelske par. Efter kaffen gik vi i hytten, skrev dagbog og gik i seng.

Lørdag d. 10. august.

Lørdag puttede vi til 8.15, hvorefter vi fik morgenmad. Så satte vi os ned til poolen og ordnede billeder. Rasmus syntes at lyset var lidt for kraftigt, til at han kunne se noget på skærmen, men Christina kunne sagtens klare det med et håndklæde over hovedet og skærmen. Senere slappe vi lidt af i køjen.

Til frokosttid var de nye gæster ankommet. En masse jyder og familien til parret fra i går. Efter frokost gik vi ned til terrassen og spejdede efter dyr ved floden. Vi så dog ikke det store.

Om aftenen var der cocktails på terrassen. Det nyankomne norske brudepar fik sang, dans og blomster fra personalet. Så var der middag, og bagefter gik vi hjem og så en dvd-film på computeren.

Søndag d. 11. august.

Igen kunne vi sove længe. Efter morgenmaden gik vi en lille tur i området, indtil personalet var færdige med at gøre chalet’et rent. Så nu har vi fået set hele området omkring lodgen. Efter frokost skulle vi til Tshukudu på safari. På vejen derhen så vi en lille sød stenbuk.

Man kunne godt høre, at i dag var bilen fuld af jyder. Folk sad stille og lyttede til, hvad guiden havde at fortælle. Vi kørte lidt tid inden vi så det første dyr, som var waterbucks. Vi fik historien om, hvorfor de har en hvid cirkel på bagdelen: Da dyrene skulle ombord på Noah’s ark, var der  fyldt op, da waterbucksene skulle ombord. Så de var nødt til at sidde på toilettet i 48 dage og 48 nætter. Det satte sit spor…

Så kørte vi hen til et vandhul, hvor vi så hele deres ’breeding-herd’ af bøfler. Det var mange! Midt i flokken stod også den ’venlige elefant’, Timba. Bøflerne gik, da de havde spist; men så kom resten af elefanterne, og lidt senere fire næsehorn. Vi kørte lidt væk, da elefanterne kom; da den ene var en vild elefant, der var knap så glad for mennesker. På et tidspunkt forsøgte Timba at parre sig med et af næsehornene, og en ranger måtte blande sig. Timba har tidligere dræbt to næsehorn, så rangerne passer lidt på ham. Et næsehorn koster 150.000 rand…

Vi kørte lidt videre rundt uden at se det helt store. På et tidspunkt kørte vi forbi en død giraf, som var blevet offer for et vildt dyr. Det så rimeligt makabert ud, man kunne se, at hovedet og det ene ben var revet af, og der var helt åbent ind til dens mave. Vi så dog også et par levende giraffer der spiste af et træ. Efter dette syn kørte vi hen til lodgen hvor vi fik aftensmad. Endnu engang blev der serveret impalaragout. Efter middagen ringede vi hjem, for at høre til missen. Hun skulle have været med ud til Christinas mor, men det ville hun ikke, så hun fik lov at blive hjemme.

Efter en sidste tissepause, satte vi kursen mod Nyati hvor vi var omkring 22.15.

Mandag d. 12.august.

Endnu en morgen hvor vi kunne sove til omkring 8.30. Men naboen larmede allerede fra kl. 6.30, så det blev ikke til meget søvn for Christina efter dette tidspunkt. Rasmus hørte ingenting og sov ufortrødent videre.

Da vi spiste morgenmad, havde vi besøg af en masse aber, som gerne ville stjæle noget mad. Vi synes de var meget søde, men serveringspersonalet gjorde hvad de kunne for at jage dem væk. Efter morgenmaden sad vi lidt ved poolen inden vi gik hjem til hytten. Her sad vi og slappede af. Rasmus med en bog og Christina med en lille lur i hængekøjen. Senere på formiddagen kom aberne på besøg hos os, og de nød de bananer og æbler vi ’kom til’ at servere for dem. Eftermiddagen foregik på terrassen, hvor vi slappede af og spejdede efter dyr. Lige inden middagen hørte vi en masse vandpjasken, men vi kunne dog ingenting se. Da vi var ved at få kaffe, kom en af tjenestepigerne og sagde at der var en flodhest udenfor, og den skulle vi selvfølgelig ud at se. Vi så flere flodheste og en enkelt krokodille da vi lidt senere blev fulgt hjem til hytten. Mens vi sad og skrev dagbog kunne vi høre noget pusle udenfor, men det var for mørkt til at vi kunne se noget, men vi kunne høre nogen tydelige brøl, som vi mener stammer fra flodheste. 

Tirsdag d. 13. august.

I dag stod vi op forfærdeligt tidligt. Kl. 4.25 vækkede Christina Rasmus. Hun var ubehageligt frisk. Det var Rasmus ikke! Vi fik pakket vores pick-a-breakfast, drukket lidt kaffe og spist en muffin. Kl. 5 var vi klar til at tage afsted, men vi skulle som sædvanligt vente et kvarter mere på, at de sidste blev klar. Så gik det af sted mod Kruger Parken. Vi skulle ind af en indgang noget syd for os: Orpen Gate. Efter halvanden times halvkold kørsel, nåede vi den. Her holdt vi en kort tissepause, og igen kunne folk ikke komme til tiden…

Så kørte vi ind i parken. Vi kørte et stykke tid, inden vi så de første dyr. Lidt efter gjorde vi holdt på en bakketop, hvor vi spiste vores medbragte morgenmad og så på flokke af impalaer.

Så kørte vi videre østpå ind i parken. Vi så lidt zebraer, gnuer og nogle få giraffer inden vi nåede det næste stop: en camp. Her holdt vi lidt pause, og da vi skulle af sted igen, havde vores guider fået et tip om, at en flok løver havde nedlagt en giraf natten inden. Der var stor chance for, at de stadig var der, så vi besluttede at lægge vores rute om, så vi kom forbi stedet, hvor de havde dræbt giraffen. I stedet for at køre på asfaltvej, skulle vi køre på grusvej for at komme ud til løverne. (Og hold op, hvor det støvede! Vi blev beskidte.) Løverne var ikke på det lovede sted, men alligevel var det denne del af turen, at vi oplevede flest dyr. Vi så store flokke af zebraer og gnuer, mange giraffer og et par elefanter. Vi kom også forbi store flokke af impalaer og andre antiloper, men de var ikke helt så spændende som de andre dyr.

Kort efter vi havde asfaltvejen igen nåede vi et stort trafikkaos af biler. En masse biler holdt på kryds og tværs af vejen og spærrede. Der var geparder! Hele tre styks lå under et træ og hyggede sig. Det var en stor oplevelse: geparden er sjælden, der er kun ca. 200 i hele Kruger Park. Så i betragtning af, at parken er 21.000 km², var det utroligt, at vi kunne finde tre styks samlet. Herefter kørte vi lidt videre til en bro over Olifants floden, hvor vi holdt strække-ben-pause. Selvom floden var næsten helt tørret ind, så vi fire flodheste, der alle var oppe af vandet.

Så var det ved at være frokosttid, og vi satte kursen mod den camp, hvor vi skulle spise. Den lå på en bakketop lidt over floden, hvor der var en fantastisk udsigt. Maden var som sædvanligt utrolig lækker, og vi nød den i skyggen af træerne. Skyggen var velkommen, for den skinnede sol havde bragt temperaturen i vejret. Bagefter skyllede Christina og Rasmus maden ned med en sodavandsis.

Da de sidste var færdige, kørte vi videre på den sidste del af turen. Vi så ikke mange dyr og det var rigtigt varmt, så de fleste sad og halvsov. Men vi blev da vækket et par gange af synet af et par elefanter og, lige inden vi skulle ud af parken, en leopard.

Efter en lang dag i Kruger, vendte vi så bilen hjemad. Derhjemme fik vi slappet lidt af på terrassen, og efter et tiltrængt bad, blev det tid til braii i bomaen. Det var den sædvanlige lækre mad, og efter underholdningen gik vi hjem i seng.

Onsdag d. 14. august.

I dag skulle vi have været vækket kl. 6.30, da vi skulle på bushwalk. Men Hetti havde glemt, at det var hende, der skulle vække os i dag, så hun ringede kl. 6.45 for at vække os. Christina var dog allerede vågnet i god tid, så vi var klar, da hun ringede.

Efter en hurtig kop kaffe gik vi af sted ud i bushen sammen med Ulrik. Vi gik en lang tur på ca. halvanden time kun os tre. Vi så ikke særligt mange dyr, men turen var alligevel rigtigt spændende, da vi kom helt ud i bushen og ikke bare skulle gå af stierne. Og vi fik da set en waterbuck, impalaer, flodheste, bushbucks og to krokodiller.

Da vi kom hjem, fik vi et hurtigt bad inden det var tid til morgenmad. Den blev serveret kun for os to, da vi var de eneste gæster i campen. Resten af formiddagen slappede vi af på terrassen og i hytten. Efter frokost så vi på dyrelivet fra terrassen og satte billederne fra dagen før i orden.

Efter en lækker aftensmad skrev vi dagbog og gik i seng.

Torsdag d. 15. august.

I dag vækkede Christina Rasmus kl. 8.10, men klokken blev dog 8.30 inden vi kom op og gik over for at spiste morgenmad. Efter morgenmaden gik vi tilbage til hytten, hvor vi sad og nød naturen. Vi fik også en lille formiddagslur inden frokosten. Efter frokost gik Rasmus op og spillede golf, mens Christina pakkede det sidste. Inden aftensmaden var vi lige et smut i bad. Det viste sig, at vi skulle spise hos Søren, og vi blev alle sammen kørt derop, selvom der kun var ca. 200 meter. Det var utrolig lækker mad, vi fik, selvom der desværre ikke var plads i maven til at prøve det hele. Efter personalets sædvanlige underholdning, sagde vi godnat og farvel, og blev kørt hjem. Her skrev vi dagbog og gik i seng.

Fredag d. 16. august.

I dag var så dagen hvor vi skulle påbegynde vores hjemrejse. Vi stod op ved 8-tiden og fik pakket de sidste ting. Efter morgenmaden sad vi egentlig bare og ventede på, at klokken skulle blive 11 så vi kunne komme af sted. Kl. ca. 10.30 kom dem, der havde været på ’Walk with the animals’ tilbage og vi sad og snakkede med dem inden det var tid til at gå. Da klokken var lidt i 11 sang personalet farvelsang for os, og så var det af sted til Eastgate lufthavn i Hoedspruit. Vi så en utrolig masse dyr på vej derud, det var ifølge David, vores chauffør, deres måde at sige farvel på. I Hoedspruit mødte vi igen afrikanernes langsomme tempo. Det tog simpelthen så lang tid at tjekke ind, men det lykkedes da til sidst. Da vi ankom til Johannesburg skulle vi igen stå i kø, men her lykkedes det da os at tjekke ind hele vejen til København – Og denne gang fik vi pladser ved siden af hinanden. I Johannesburg lufthavn brugte vi tiden på at kigge lidt i forretninger og få os lidt frokost. De 6 timer vi skulle vente gik faktisk utroligt hurtigt. Nu var kursen sat mod Zürich…

Lørdag d. 17. august.

Ja fredag blev til lørdag uden at Christina fik sovet mere end max to timer. Hun kan ikke sove i flysæder, det har Rasmus derimod ingen problemer med, så han fik sig en god lur. Velankommet i Zürich gik turen mod gaten til København. Nu var vi pludselig snart hjemme.  I københavn skulle vi hente vores bagage og uha hvor tog det lang tid. Da den endelig kom var Christina så klodset at hun smadrede en flaske afrikansk bailey. Det var ud over det hele, men vi fik da fat i en rengøringskone. Turen til Aalborg tog jo ingen tid og endelig var vi hjemme. Her kunne vi fejre, at vi havde fået svar på vores ansøgning om navneændring, så vi nu officielt er Hr. og Fru Faber-Espensen.

© Copyright Faber-Espensen 2006